Press enter to begin your search

Hvordan de døende reddede mit liv #4 – Sjælesorgssamtaler

Vis mig hvordan jeg dør / Sjælesorgssamtaler  / Hvordan de døende reddede mit liv #4 – Sjælesorgssamtaler
Sjælesorgssamtale Jall & Jade

Hvordan de døende reddede mit liv #4 – Sjælesorgssamtaler

 

 

Sjælesorgssamtale imellem Ole Jall & Jade Mar Rolsted #4

 

..

Ja! Præcis Ole

 

Lige netop når du beskriver; at når kalenderen ikke er fyldt med aftaler og presse- og stævnemøder, ophørte du med at eksistere – det er dét, jeg mener med at ”slette mig selv”

 

Kære Ole, du skriver: uddyb, hvorfor det at ’slette mig selv’ er en vigtig praksis for mig.

 

Ja. Når jeg virkelig engagerer mig her i livet, i mødet med mennesker – dig, lige her nu i vores udveksling. Når jeg tager livets faser og forskellige udtryk til mig, – fx at jeg er mor for Nor, kvinde for min mand, .. Altså når jeg virkelig tager fat i mulden (mit jordiske liv) og samtidigt anerkender, at livsoplevelsen i én og samme bevægelse også slipper ud af mit tag. Da lykkes jeg med villigt at sætte fri – fri til evig hengivet befrugtning af livet. Om og om igen.

Som vilde markblomster, du stopper med at afskære fra markens naturlige livsflow. Du stopper med at ’kræve’ dem, idet du lader dem stå i deres forbundet hele med alle de andre blomster. Og når jeg lykkes med ’at slette mig selv’, så stopper jeg med ultimativt at skære mig ud fra helheden med livet. Jeg slipper taget i oplevelsen af ’mig’ og ’de andre’ – ’liv og død’ – bedømmelse af godt og mindre heldigt, osv. Så ja, Ole, det er i dén grad at give slip på egoet og at leve uden forstillelse, som du skriver. Så godt som jeg nu kan, imens jeg jo på ét plan stadig er dybt infiltreret i min jordiske manifestation her i livet. Her i mulden 🙂

 

Dét ’at slette mig selv’ er også at insistere på at erkende vores menneskevæsens dødskraft. At døden også kommer med skabende kraft.

Og dét mener jeg på mest lysende og berigende måde. Når jeg evner at leve helt bevidst med, at jeg jo på en måde allerede er døende, så frigives dyb skabelseskraft til helt at indtage dét liv, som er lige nu. Dét katalyserer i den grad, at jeg får fingeren ud og manifesterer det, som mit hjerte ønsker skabt, imens jeg er tilgængelig og udlevende i denne livssekvens.

 

Buddhismens fokus på forgængelighed tager sig meget enkelt af det, jeg udtrykker som ’at slette mig selv’:

”Alt, hvad der har været forenet, bliver på et tidspunkt adskilt.”

 

Din og min fælles ’dødsprocestræner’, buddhist og psykolog Maria Damsholt, udtrykker sig her om buddhismens tilgang til tab og forgængelighed:

”Alt, hvad vi samler sammen, må vi til sidst give slip på. Det gælder venner, familie, bekendte, kæledyr og også ejendele. I Buddhismen taler vi om impermanens, hvilket betyder, at alting er forgængeligt, der er ikke noget, der varer ved. At have set dette i øjnene behøver ikke at betyde, at man bliver deprimeret; snarere kan det have den virkning, at man glædes over det, som er nu, man ved, at dette er noget særligt, og man ved, at en skønne dag er det ikke mere. Det betyder også, at tab ikke behøver at udløse kriser og chok, fordi man netop ved, at der ikke er noget, der varer ved. Det kan også betyde, at man kan tage så mange ting lidt lettere. Glædes over det, som er, med den bevidsthed, at tingene og vilkårene ændrer sig hele tiden.”

 

Så alting er i evig forandring: det skaber sig og forgår. Intet statisk. Og i princippet intet statisk ’mig’. Hele tiden en skabelse – en død (en slettelse) – en skabelse – en død.

 

 

Ja, jeg udfordrede dig sidst, Ole, på, om du kunne transformere ’Druknedøden’ til en guided meditation.

Du svarer, at du vil forsøge dig. Namasté, Ole! Jeg lover dig, at jeg, i løbet af 7 sekunder, kan finde ud af at indlejre en lydfil her i dette blogindlæg :))

Jeg holder pladsen til dig!! 😉 Og lad den komme, måske, når tid er.

 

 

Og så nåede jeg frem til din deling af, hvordan de døende reddede dit liv.

Tak. Kan du gå dybere ind i det? Bare et lille eksempel, hvis det ligger lige for i mundhulen. Hvordan lykkes netop de døende med at holde dig i live: Hvad er det præcis, som sker sammen med dem, og som ikke sker ellers i dit eksisterende og levende liv?

 

 

Sidst her, Ole, spørger jeg dig om noget, jeg har tænkt på en del gange, når vi sidder i vores buddhistiske rum sammen med andre. Jeg tænker på det hver gang, du har delt dine oplevelser om din kvindes død.

Hvis mine to spørgsmål ikke er velkomne, lov mig bare at lade dem fare igen.

Hvordan lever du med, at din kvinde døde? Fra dine fortællinger om jeres liv sammen, oplever jeg, at I var knyttet i dyb kærlighed til hinanden.

Hvordan bearbejder/lever du med sorgen? Hvordan helt konkret: hvad gør du i hverdagen? Hvad gør du, når sorgen skyller benene væk under dig? Har du ritualer, praksis, rytmer, – der hjælper dig med at lade sorgen leve i dig, uden at den maser livslysten ud af dig?

 

Kærligst!

Jade

 

 

Jall/Jade

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.